Kannibalkonge, plantageejer og far til verdens stærkeste pige

Historie og eventyr slår mod hinanden i fortællingen om en svensk mand, der bliver verdensberømt i Sverige, konge i Ny Guinea og måske inspirationen til Pippi Langstrømpes far

Det kendteste billede af Kalle, Carl Emil Pettersson, er fra 1890. Kan man fornemme de blå, fortryllende øjne?

Da skibet Hertug Johan Albrecht fra det tyske handelskompagni i Ny Guinea stødte på et koralrev i Stillehavet juledag 1904, begyndte eventyret for alvor for den 29-årige Kalle fra Sverige. Skibet sprang læk og sank, og Kalle skyllede i land på den lille ø Tabar, hvor der efter sigende boede en vild, sort kannibalstamme. Historien går, at Kalle lå og kom sig i en hibiskus-busk og straks blev omringet af de indfødte, og han undgik kun med nød og næppe at ryge i kødgryden, fordi da han slog øjnene op, så de noget, de aldrig havde set før; blå øjne. De tog ham med tilbage til deres høvding, hvis datter fluks forelskede sig i ham og giftede sig med ham, for han var flot, blåøjet og stærk som en okse. Og der endte Kalle som konge over kannibalerne, stærk og umådeligt rig.

Det er den hurtige og korte version af eventyret om Kalle, og formentlig er det også kun den version, som Astrid Lindgren havde hørt i 1948. Der gik mange historier om Kalle i de svenske aviser og ugeblade i 1930’erne, blandt andet at han skulle have løftet en officer i strakte arme over hovedet og kastet ham ind i en hibiskus-busk, fordi han havde været lidt for opmærksom på Kalles prinsessekone. Hibiskus igen.

En vild historie

Kalle blev født som Carl Emil Pettersson d. 4. oktober 1875 i Skogstorp, Sollentuna i Sverige, en blandt seks søskende født til Johanna og Carl Wilhelm Pettersson. Carl Wilhelm forlod sin familie i løbet af Kalles barndom, hvilket må have givet Kalle og hans søskende en hård start på livet. Kalle stak i hvert fald til søs som 17-årig i 1892 og endte i tyske Ny Guinea i 1898 som ansat i Deutsche Neu-Guinea Compagnie, det tyske handelskompagni.

Carl Emil Pettersson fotograferet året inden, han stak til søs.

Det er helt sikkert, at Kalle var ombord på Hertug Johan Albrecht, da hun gik ned, og at han skyllede i land på Tabar-øen, men hibiskus-buske, vilde kannibaler og blå øjne er muligvis eftertidens glamouriseringer.

Kalle giftede sig med den lokale høvding Lamys datter Sindu tre år efter skibets forlis, altså i 1907, og da Lamy døde, blev Kalle til Kong Carl I Petterson af Simberi. Simberi kaldes også Fischer Island og er en lille, rund ø på cirka 10 km i diameter, der ligger nord for den lidt større Tabar.

Han bosatte sig i byen Teripax på Tabar, hvor han begyndte med koprahandel. Kopra er tørret kød fra kokosnødder og bruges blandt andet til margarine, kokosolie og sæbe og er en stor eksportvare den dag i dag. Senere får han skabt sin egen kokosplantage, han opkalder efter byen, Teripax, og senere støder plantagerne Maragon på Simberi, og Londolovit på Lihir-øen øst for Tabar til. Det siges om Kalle, at han i modsætning til de fleste hvide mennesker på denne tid respekterede de indfødte og interesserede sig for dem og nød stor popularitet.

Han får ni børn med Sindu (hvoraf et enkelt døde som spæd) Elsa, Villy, Karl, Hans, Erik, Johnny, Anna og Maxi.

Kalle med Sindu og to af deres børn.

Da Sindu døde af barselsfeber i 1922, rejser han til Sverige for at kigge sig om efter en ny kone til at hjælpe med de mange børn. Han søger “en hvid og helst svensk kone, der er villig til at blive forfremmet til prinsesse og være hans ledsagerske til deres dages ende”. Kalle er på det her tidspunkt 47 år og har ikke været hjemme i Sverige i 20 år, men en hovedrig konge fra de varme lande, der søger en kone, gør ham straks til en succes i det svenske selskabsliv. Pressen omtalte ham som en “umanerligt smuk og ærlig dertil glad og behagelig med et fantastisk humør”.

Jessie Louisa Simpson, Kalles anden dronning.

Hans øjne falder på 40-årige, fraskilte engelsk-svenske Jessie Louisa Simpson, der først siger ja, efter han har været på knæ tre gange. De forlover sig i slutningen af oktober 1922 på Hotel Hospits i Stockholm, og de bliver viet et par dage senere i Hamburg af en svensk sømandspræst, før turen går videre til Simberi, hvor de mange børn venter.

Lykken vender

Carl Emil Pettersson i sine velmagtsdage.

Da Kalle vender tilbage til sine plantager, erfarer han, at det er gået drastisk ned ad bakke, mens han har været væk, og han er tæt på konkurs. Uheldige investeringer og et svigtende marked gør det svært for ham at rette op på det igen, men det hjælper, da der bliver fundet guld på øen Simberi, som den dag i dag stadig har en af de største guldforekomster i verden.

Jessie trives også på øen og skriver hjem til sin bror om de fantastiske blomster, hibiskus, og om “det utrolige folk i solens rige, hvor krig, mord og skinssyge er helt ukendte begreber”. Desværre får både Kalle og Jessie malaria, og i foråret 1935 rejser Jessie først til Australien siden tilbage til Sverige for at blive helbredt. Jessie vender aldrig tilbage til sin dronningerolle på Tabar, for hun dør på et privathospital i Stockholm d. 19. maj 1935 – dog stadig som en dronning. Familien, der var samlet ved hendes dødsleje, fortæller, at hun døde med sine juveler på og bogstavelig talt med guldkronen på hovedet.

Kalles helbred er også for nedadgående, og i 1935 forlader han også Tabor for at vende hjem til sit savnede Sverige, men han når ikke længere end til Sydney, hvor han dør i 1937 af hjertestop og ligger begravet den dag i dag.

The Pippi connection

De svenske medier var vilde med Kalle, og fantastiske historier om hibiskusblomster og vilde kannibaler, hovedrige og stærke, svenske Kalle, der blev konge, blev almindeligt kendt. Og her kommer Astrid Lindgreen ind i billedet.

Måske har hun læst ting som denne notits fra Dagens Nyheter fra 1922: Hans navn er Carl Pettersson, der har hjemme på Fisher Island, der tilhører den gamle tyske Guinea, nu under det australske protektorat. Og der har han boet og arbejdet i sytten år, hvor han har giftet sig med en mægtig høvdings smukke datter og erhvervet en stilling, der gør ham til mester og hersker over de tre hundrede sorte på den lille ø, der ubetinget føjer hr. prins Petterssons vilje og befalinger.

Da hun skriver den første Pippi-historie i 1945, er Kalle fra Sollentuna almindeligt kendt, og da hun når til at skrive om Pippi i Sydhavet, hvor vi møder Pippis far, negerkongen Efraim Langstrømpe, i 1948, der er umådeligt stærk og ubegribeligt rig, klinger det også velkendt i Sverige.

Men det er ikke til at vide med sikkerhed, og da man kom i tanke om at spørge Astrid Lindgreen selv, var det et par måneder, før hun døde, og hun var alt for syg og træt til at svare.

Men interessant nok er hibiskus-planten faktisk en af de eneste planter, der nævnes, i Pippi Langstrømpe-universet. Det kan man så lægge i, hvad man vil.

 

Kilder: Wikipedia, Göteborgs-Posten 28 juli 2002, Arbetarbladet i Gävle 11 november 2001, Aftonbladet 29 april 2001, www.todayifoundout.com/index.php/2017/01/carl-emil-pettersson-unlikely-man-king, www.faz.net/aktuell/feuilleton/buecher/pippi-langstrumpfs-vater-knallkuss-aus-einer-fernen-welt-1163570.html, http://www.tidskrift.nu/artikel.php?Id=4669

 

 

Leave a Comment

Your email address will not be published.